Jeg har været meget heldig. Jeg er kommet i praktik i en uge i en bank. Det er et led i sådan et projekt, som vi har i skolen. Vi får lov til at prøve at komme ud og arbejde et sted, hvor vi gerne vil. Min mor arbejder i en bank, og hun er altid glad, når hun kommer hjem. Det har noget at gøre med, at hun har nogle gode kollegaer, siger hun. Jeg vil også gerne arbejde i en bank. Jeg får gode karakterer i matematik og er dygtig til det med tal. Min far siger, at jeg burde overveje at studere økonomi, når jeg kommer ud af gymnasiet. Det ved jeg ikke, om jeg vil. Der er tid endnu til at tænke over det.
Startede mandag
I mandags startede jeg så nede i banken. Det var lidt mærkeligt. Jeg blev hilst velkommen af en herre, som var ret flink, men som havde vanvittigt travlt med at tale i telefon hele tiden. Han viste mig hen til en dame, som ville vise mig rundt i banken og introducere mig til dem, der arbejder der.
Vi startede nede ved kassen – som ikke er en kasse. Det er en skranke, hvor de forskellige konsulenter modtager deres kunder. Kunderne har bestilt et møde med dem i forvejen, inden de kommer. Da vi var der, var der en kunde, og konsulenten spurgte, om jeg måtte være med til deres samtale som deres nye praktikant. Det ville kunden ikke have, så vi gik videre. Damen viste mig rundt oppe i afdelingen ovenpå. Det er var deres afdeling for lån. Det er her, at de ansatte kontrollerer, at alt er i orden, før man kan få et lån.
Mange slags lån
Der er forskellige lån: Forbrugslån, boliglån, billån, studielån. Og de har alle sammen forskellige betingelser og gebyrer. Der er noget at holde styr på. De laver også analyser, når folk vil lave en investering. Der er nogen, der har brug for et lån til at investere for. Andre vil investere i deres virksomheder, så de kan få flere kunder. Det er faktisk ret spændende. Jeg talte med én, der arbejder i den afdeling, og han sagde, at når banken skal sætte en pensionskonto op for en kunde, så gør de ofte det, at de låner penge til kunden. Pengene, de låner ud, bliver så brugt til at investere i værdipapirer. Aktier og obligationer og den slags. Det, der så sker, er, at kunden betaler af på lånet, imens det skaber flere penge, end det koster. På den måde bliver der lavet en god pensionsopsparing til kunden.
LEI koder kendte jeg ikke
Det kræver naturligvis, at kunden har tillid til banken og dens konsulenter. Og de skal naturligvis følge loven. Han fortalte, at de har en Lei-kode, som man som bank skal have for at kunne handle med værdipapirerne. Og de handler meget. Sommetider er de nødt til at sælge aktier, fordi de tror, at deres værdi vil falde. Andre gange køber de dem, fordi de kan se, at den vil stige i værdi. På den måde sikrer de, at kunden ikke lider tab. Hvad mon sådan en LEI kode koster?
