Ganske langsomt og forsigtigt er de begyndt at åbne samfundet igen. Det er godt at tænke på. Jeg ved godt, at der kommer til at gå lang tid, men alligevel, så skal vi altså være taknemlige. Økonomien kan jo ikke klare, at vi holder så lavt blus. Der kommer nok til at gå meget lang tid før end byggeindustrien kommer helt godt i gang igen. Desværre. Det er jo en af vores økonomis ryghvirvler. Og bliver den brækket endnu en gang, så ser det skidt ud for nationens økonomi i mange år frem. Det lyder måske, som om jeg er meget bekymret for vores nationaløkonomi. Ja, det er jeg da. Ligesom alle andre også er det. Men sandheden bag min bekymring for byggeindustrien ligger i, at jeg er ualmindeligt træt af at kigge ud fra min haves terrasse over på et kæmpe lejlighedsbyggeri, der lige nu er pakket godt ind i stilladser.
Et industristillads
Det er sådan et af de her kæmpe industristilladser, og det har da udviklet sig efterhånden, som byggeriet er skredet frem. Det har været en spændende proces at følge med i. Men nu efter en måned, hvor der ikke er sket noget som helst, er det blevet kedeligt at se på. Byggeriet selv bliver flot at kigge på, når det engang er færdigt. Men efter denne nedlukning af samfundet, så står det endnu, som et skelet, der mangler at få muskler og sener og hud på. Og så mangler der mennesker. Jeg har jo fulgt med i håndværkernes arbejde, indtil de blev sendt hjem fra arbejde. Jeg har også kunnet høre deres samtaler og diskussioner om, hvordan og hvorledes. De har en helt særlig måde at bevæge sig på, når de står der i 6. etages højde og laver et eller andet på stilladset.
Professionelle i højden
Godt, det ikke er mig. Jeg ville dø af højdeskræk. Men de ser ud til, at det ikke volder dem problemer overhovedet. Det er stillet op af Unihejs kan jeg se.
Der var en eftermiddag, hvor jeg faktisk så, at to af håndværkerne var ved at komme op at skændes. Eller sådan så det ud. Den ene kastede et værktøj hen mod den anden, som blev temmelig forskrækket. Han råbte og skreg til den første, at han er en idiot. Det er et totalt brud på de sikkerhedsregler, de har.
Nu kom de altså ikke op at slås, men man kunne bare se på lang afstand, at de ikke var på god fod med hinanden. Det fik tankerne i gang. Jeg har faktisk aldrig tænkt over, at der er særlige sikkerhedsregler for, hvordan man gebærder sig på et industristillads. Men selvfølgelig er der det. Det kan ikke være anderledes. Ellers ville der da ske mange flere ulykker end der rent faktisk, sker. Tankevækkende. Sådan noget tænker en almindelig funktionær som jeg, ikke over. Men det har jeg lært nu. Jeg ville nok slet ikke have tænkt over det nogensinde, hvis jeg ikke også – som en af de første – var blevet sendt på arbejde herhjemme, og havde set den lille episode mellem dem.
