”Min hud ser gammel og træt ud. Det er ret bekymrende. Ja, jeg har ikke været god til at passe på den, men at den skal se så træt ud i min alder, kan jeg ikke helt forstå. Jeg bor midt i byen og har aldrig været hende, der går op i, hvordan jeg ser ud. Så det kommer lidt som et chok for mig, at jeg nu synes, at min hud ser gammel og slidt ud. Jeg er rent ud sagt grå i ansigtet. Og der er ingen spændstighed. Selvom jeg godt ved, at det er min fantasi, der spiller mig, et puds, så synes jeg faktisk, at jeg kan se nye rynker hver morgen. Det er ikke til at holde ud at tænke på. Solen, vinden og byens forurenede luft sætter sine spor, det må jeg sandelig konstatere. Men at det kan ske så pludseligt, var jeg ikke helt på det rene med.”
Jeg jamrer vist
Jeg kan høre, at jeg jamrer. Min veninde, som jeg taler med i telefonen, sukker gang på gang. Hun får jo ikke et ord igennem. Jeg har opfanget et ord om fugtighedscreme med solfaktor og noget om at få et boost. Men jeg kører på. ”Det er forfærdeligt, jeg ligner en på 75. Jeg er kun 50. Det går ikke…” og så videre…! Min veninde bryder igennem: Hør nu her: ”For det første ligner du ikke én på 75, for det andet, kan du faktisk gøre noget ved det – uden at det kræver, at du skal have en stor operation.
Restylane
Du kan få en behandling med Restylane, som får dig til at se friskere og yngre ud. Det er nemt, og det er ikke forfærdeligt smertefuldt. Hvis du får lagt nogle fillers, så vil du sikkert se mere positivt på dig selv.”
Hun har fuldstændigt ret, forstår jeg efter samtalen. Jeg ser sommetider meget negativt på mig selv. Når det sker, så er alt bare helt forkert. Mest af alt: Jeg er forkert. Det er sådan, jeg fungerer. Jeg kommer til at trække mig selv ned i nogle sorte huller, hvor verden bare er dum og truende.
Min veninde sagde det til mig engang: ”Du har en tendens til at se meget negativt på dig selv, men du gør intet for at synes godt om dig selv. Hvad forventer du?” Det var hårde ord at høre i oktober måned, men jeg må jo se i øjnene, at hun har ret. Jeg må gøre noget for at få det godt med mig selv. Og når det nu betyder meget for mig, at jeg ser godt ud, så er det mit udseende, jeg skal arbejde med. Hun har i øvrigt også ret i, at jeg ikke har gjort noget for at se godt ud. Jeg har bare ligesom håbet på, at ungdommen ikke forsvinder. Men det gør den jo. Hormoner, livet og erfaringerne ændrer én – og éns udseende. Jeg må gøre noget. I morgen kontakter jeg den skønhedsklinik, som hun gav mig telefonnummeret til. https://tku.dk/
Hvor har hun i øvrigt det fra?