Et stykke oppe ad den villavej, vi bor på, holdt der i fire-fem dage en noget ramponeret kassevogn parkeret ved kantstenen, og vi beboere begyndte at undre os over, hvem den egentlig tilhørte. På et tidspunkt valgte min nabo at ringe til politiet og fortælle om den lidt mystiske varevogn, som i øvrigt var udstyret med rumænske nummerplader.
Politiet kom ud for at kigge nærmere på bilen, og gennem ruderne i varevognens bagdøre kunne de se, at bilen var fyldt op med en masse forskellige musikinstrumenter, og der var vel ikke noget at sige til, at mistanken om, at der var tale om tyvegods, opstod – måske mest fordi bilen var indregistreret på rumænske nummerplader.
Varevognen havde stået urørt i en lille uges tid, hvilket der jo ikke er noget ulovligt i, men ingen på vores villavej havde nogen anelse om, hvorfor den stod der, så vi kunne ikke hjælpe politiet med oplysninger, der kunne give et fingerpeg om, hvem bilen tilhørte.
Dagen efter kom politiet igen, og de to venlige betjente fortalte, at de havde forsøgt at finde frem til bilens ejer via kollegerne i Rumænien, men her havde de fået oplyst, at de pågældende nummerplader var meldt stjålet fra en almindelig personbil, så der var ingen chancer for at finde varevognens ejer ad den vej.
Samtidig havde de også forsøgt at finde ud af, om der et eller andet sted i landet havde været et indbrud, hvor der var blevet stjålet musikinstrumenter, men det havde de heller ikke fået noget ud af, for sådan et indbrud havde der vist ikke været i flere år.
Politifolkene bad os på vejen om at ringe til dem, hvis vi fik øje på nogen personer, der låste sig ind i varevognen, for de ville lade den stå en uges tid mere, før de eventuelt ville få den transporteret væk.
Jeg tror nok, at flere af vores naboer gik til vinduerne meget ofte i de efterfølgende dage for at holde øje med varevognen, for det var efterhånden blevet en noget spændende sag at følge, og især kvarterets unge mennesker var meget interesserede i den mystiske varevogn, men heller ingen af dem havde set noget, der kunne hjælpe politiet på vej.
Men så en aften hørte vores naboer en lyd ude fra vejen, hvor kassevognen stod parkeret, så de valgte at snige sig udenfor for at holde øje med, om nogen kom hen til bilen. Og det var der såmænd et par unge mennesker, der gjorde. Vores naboer kunne se dem brække varevognens bagdør op med et medbragt koben, så de skyndte sig at ringe efter politiet.
Der kom hurtigt en patruljevogn ud til os, og de to unge fyre, som havde begået indbrud i bilen, blev standset for enden af vores villavej. Det viste sig, at de var pæredanske og egentlig ikke havde noget med varevognen at gøre, men fristelsen var blevet for stor for dem, for de havde set en temmelig eftertragtet elektrisk guitar bagerst i varerummet, og den havde de stjålet. Men varevognens ejer blev vist aldrig fundet.
