Det er begyndt at blive koldt og råt. Jeg går faktisk herhjemme og småfryser. Ikke sådan, at jeg ryster af kulde. Jeg kan bare mærke, at det er på tide, at jeg finder mine hjemmesko fra Shepherd frem. Det er noget, jeg normalt først gør efter den 15. oktober, men her i slutningen af september kunne jeg faktisk godt bruge dem. Det er ikke nok med strømpesokker. Jeg gider bare ikke finde dem frem. Jeg ved nemlig, at de vil være sølle at se på. Og det sender mig signalet om, at jeg er nødt til at gå ned til skoforretningen for at købe et par hjemmesko til mig selv og et par til min mand. Og de har aldrig sko i den størrelse, som min mand har brug for.
Til mænd?
Men hvor finder man store hjemmesko til mænd? Han har jo en fod som en elefant. Str. 49. Det er ikke helt en standardstørrelse. Men de må da findes? Ikke? Jeg skal bare lede efter dem på internettet. Og er der noget, jeg ikke bryder mig om, så er det at gå på nettet for at shoppe. Jeg kommer nemlig altid til at finde så mange andre ting som jeg gerne vil have, men som jeg egentlig ikke har brug for. Så det kan blive en temmelig dyr eftermiddag ved skærmen.Ikke mindst til juletid.
Så, jeg må være fornuftig og målrettet: Kun kigge på herre hjemmesko og lukke øjnene, når jeg ser en reklame for en sød kjole. Sådan er det bare. Jeg må lære det. Ellers vælter vores økonomi. Jeg kan jo godt lide tøj og sko. Og jeg bruger faktisk mange penge på det hver måned.
Når jeg har fundet hjemmeskoene til min mand, som kan bestilles i den rigtige størrelse, så vil jeg trykke på køb-knappen, finde mit betalingskort frem og få ordren afsted. Og så lukke for skærmen – hurtigt.
