Jeg kan snart se en ende på det. Livet med at rakke rundt fra sted til sted. Det bliver dejligt. At kunne slå sig ned et sted og kalde det sted for sit permanente hjem. Det vil ske om ca. 10 år. På det tidspunkt bliver jeg tvunget til at gå på pension. Indtil da må jeg være tålmodig. Jeg er diplomat og bliver med jævne (hvert 4. år) sendt til et nyt sted ude i verden. Det er et spændende job. Men det er krævende, og i al den tid, jeg har været ansat, har jeg kun været på orlov i en enkelt 4-års periode. Det var, da vores mellemste datter blev alvorligt syg, og hun havde brug for, at vi begge var der for hende. Vi boede på det tidspunkt i Aarhus, og heldigvis har jeg mange af mine bedste minder fra den tid.
Livet er opmagasineret
Vi har besluttet, at når jeg kan gå på pension, så vil vi bo i der. Og det er grunden til, at mange af de ting vi har samlet sammen igennem årene, står til opmagasinering i Aarhus. Vi har et lille hus lige uden for Aarhus, og jeg tænker, at det er der, vi flytter ind, når jeg vender hjem fra min sidste mission.
Lige nu sidder vi – min hustru og jeg – i Malaysia og nyder tilværelsen. Det er en nem mission, jeg har. Eller også er det min store erfaring, som gør, at jeg føler, det er nemt. Jeg har fået en del gode aftaler lavet mellem danske investorer og lokale, små firmaer. Det er sådan nogle win-win aftaler, hvor vi kan producere produkter i rigtig god kvalitet til færre penge, end det ville koste andre steder. Det sikrer arbejdspladser her i landet og billige produkter hjemme i Danmark. Af god kvalitet. Det er rart, når det lykkes at lave den slags aftaler. Men det er hårdt arbejde at finde de rigtige partnere og lave den bedste match.
Savner Europa lidt
Jeg kan dog mærke, at jeg så småt også er ved at være træt. Jeg bliver nemt skuffet over det, hvis en aftale ikke kommer i hus. Og det sker jo også tit. Det må jeg erkende. Men det betyder ikke, at jeg ikke er god til mit job. Jeg ved, at jeg er god til det. Og jeg elsker det. Jeg skal bare til at geare lidt ned. Så når næste skift kommer, så kunne jeg godt tænke mig at få en mission et sted i Europa, hvor tingene er mere kendte, og vi har – mere eller mindre – den samme logik. Nu ser vi. Der er næsten 4 år til næste skift. Vi er næsten lige ankommet i Malaysia, og jeg har travlt. Jeg skal lære landet at kende – ud og ind – og har mange møder med store, lokale forretningsmænd. Det betyder, at jeg skal rejse en del her i landet. Og det gør jeg gerne. Jeg er født til det her job. Jeg elsker det.
Måske bliver det svært at vende tilbage til Aarhus – permanent?
Nej, det tror jeg ikke.
