Vi havde lige vænnet os til at arbejde hjemmefra, og lige da rutinerne begyndte at sidde, måtte vi tilbage på kontoret igen. Det var faktisk en kærkommen forandring – det var dejligt at se kollegaerne, snakke ved kaffemaskinen og mærke den energi, der opstår, når man er fysisk sammen om opgaverne. Men nu tegner der sig et nyt billede: Det ser ud til, at vi endnu en gang skal vænne os til hjemmearbejdet. Det er ærgerligt, for man havde lige fundet en god balance mellem kontor og privatliv. Men sådan er vilkårene lige nu, og vi må indstille os på det og finde ud af, hvordan vi bedst muligt får hverdagen til at fungere alligevel.
Tilbage i marts, da vi første gang blev sendt hjem, var jeg midt i et forløb på et Lean kursus hos Lean Akademiet. Det var et kursus, jeg selv havde presset på for at komme med på, fordi jeg havde givet udtryk for min interesse i de nye Lean-tiltag, som ledelsen ønskede at rulle ud i organisationen. Ledelsen valgte at finansiere min plads, og jeg havde store forventninger til, hvad jeg kunne bringe med tilbage til teamet efter endt uddannelse.
Forbandede Covid
Men glæden blev kortvarig. Kurset blev afbrudt midtvejs på grund af Covid-19, og det var virkelig noget skidt. Fra den ene dag til den anden blev jeg sendt hjem og skulle passe mine sædvanlige arbejdsopgaver hjemmefra i stedet for at færdiggøre forløbet. Det var rent ud sagt noget bøvl, og det gjorde mig ærlig talt frustreret. Ledelsen meldte samtidig ud, at de indtil videre lagde alle nye initiativer på is. De ville hellere afvente og se, hvordan situationen udviklede sig, før de kastede sig ud i mere. En fornuftig beslutning rent forretningsmæssigt, men den ramte alligevel mine planer hårdt.
Skuffet
Jeg må indrømme, at jeg var temmelig skuffet over, hvordan det hele endte. Jeg havde virkelig glædet mig til at stå i spidsen for den omstilling, som ledelsen gerne ville have gennemført, og jeg havde set frem til at bruge de nye Lean-værktøjer i praksis sammen med kollegerne. Men sådan går det jo nogle gange – man er ikke alene i verden, og man må rette ind efter de retningslinjer, der gælder for alle. Jeg skrev til ledelsen og fortalte, at jeg var ked af, at kurset blev sat på pause, og jeg håbede samtidig, at de fik refunderet de penge, de havde investeret i Lean-kurserne for mig og mine kolleger, så vi senere kunne tage tråden op igen uden det skulle koste virksomheden ekstra. Jeg har naturligvis ikke fået noget konkret svar på, om pengene rent faktisk blev tilbagebetalt, men jeg går ud fra, at det er tilfældet – ledelsen plejer at være god til den slags praktiske detaljer.
Nye muligheder online
For nylig opdagede jeg, at det faktisk er muligt at gennemføre Lean-kurser online. Det åbnede pludselig en helt ny dør for mig. I stedet for at vente på, at situationen normaliserer sig, og vi igen kan mødes fysisk til undervisning, kunne jeg måske fortsætte forløbet hjemmefra – præcis der, hvor jeg alligevel skal sidde og arbejde de kommende måneder. Jeg skrev derfor til ledelsen og spurgte, om det var en mulighed at fortsætte kurset ad den vej. Det virker som en oplagt løsning: Jeg kan holde momentum i min egen udvikling, samtidig med at virksomheden ikke behøver at afvente en fysisk genåbning af undervisningslokalerne.
Venter spændt
Nu venter jeg spændt på svar fra direktionens sekretær. Jeg håber virkelig, at svaret bliver positivt, for jeg kan godt mærke, at jeg savner den faglige inspiration, som kurset gav mig, mens det stod på. Uanset om vi skal arbejde hjemmefra i en kortere eller længere periode denne gang, vil det være dejligt at have et konkret projekt at arbejde videre med ved siden af de daglige opgaver. Et afsluttet Lean-forløb vil både give mig personlig faglig udvikling og forhåbentlig gøre mig i stand til at bidrage endnu mere til de forandringer, som ledelsen gerne vil sætte i gang, når vi engang er tilbage til en mere normal hverdag på kontoret. Indtil da må jeg væbne mig med tålmodighed – og krydse fingre for et positivt svar.
