Da jeg for nogle uger siden begyndte at mærke en række underlige symptomer af vidt forskellig art, gik det pludselig op for mig, at det voldsomme arbejdspres, jeg havde været under i et godt stykke tid, sandsynligvis var i færd med at udløse en begyndende (ℹ) stress. Det var ikke én enkelt ting, der fik alarmklokkerne til at ringe, men snarere en række små signaler, der tilsammen dannede et mønster, jeg ikke længere kunne ignorere. Derfor besluttede jeg mig for at tage en snak med den psykolog, som er fast tilknyttet vores arbejdsplads som en slags stresscoach – en ordning, alle medarbejdere kan gøre brug af, hvis man selv vurderer, at der er behov for det. Læs om det her.
Symptomerne meldte sig gradvist
Jeg fortalte hende om min periodevist dårlige nattesøvn og om en mærkelig, tung form for træthed, som gjorde selv de mindste daglige opgaver til en næsten uoverstigelig forhindring. Det var ikke noget dramatisk sammenbrud, men snarere en langsom udmattelse, der sneg sig ind over mig, uden at jeg rigtig lagde mærke til det, før det for alvor begyndte at påvirke min hverdag. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, glemte simple ting og følte mig konstant bagud, uanset hvor meget jeg nåede.
Psykologens vurdering
Hun var ikke længe om at konkludere, at jeg utvivlsomt havde tydelige tegn på stress. Samtidig understregede hun, at jeg heldigvis havde henvendt mig i god tid, så vi sammen kunne få styr på situationen, inden den udviklede sig til noget mere alvorligt og langvarigt. Det var en lettelse at høre, for jeg havde selv frygtet, at det var gået for vidt allerede.
Den første behandling: Ro og sygemelding
Hun anbefalede, at jeg startede med en let stressbehandling, som i første omgang betød, at jeg skulle sygemelde mig i en uge. I den uge skulle jeg, som hun lidt billedligt udtrykte det, gå hjem i min hule og slikke mine sår. Jeg skulle udelukkende beskæftige mig med ting, jeg reelt havde lyst til, og jeg måtte under ingen omstændigheder føle mig forpligtet til noget som helst – hverken over for arbejdet, familien eller mig selv. Det lyder måske simpelt, men for en, der er vant til at være i konstant gang, viste det sig at være sværere end forventet at give slip på den indre pligtfølelse.
Mindfulness som en del af genopretningen
Som et konkret redskab i denne proces downloadede hun en app til mindfulness på min mobiltelefon og anbefalede, at jeg lyttede til indholdet mindst tre gange dagligt, hver gang cirka et kvarter. I begyndelsen var det faktisk lidt svært at sidde stille og bare fokusere på vejrtrækningen – tankerne blev ved med at vandre tilbage til arbejdsopgaver og bekymringer. Men efter få dage begyndte jeg at mærke en tydelig forskel. Det blev lettere at falde til ro, og de øvelser, appen tilbød, gav mig et konkret værktøj til at bryde de negative tankemønstre, som ellers havde tendens til at fylde det meste af min dag.
Hvorfor en app kan gøre en forskel
Fordelen ved at bruge en app til mindfulness er, at man ikke behøver forudgående erfaring eller særlig udstyr – man skal blot afsætte et roligt kvarter og lade sig guide gennem øvelserne. For mig blev det en fast del af dagsrytmen, næsten som en pause, jeg kunne se frem til, i stedet for endnu en opgave på listen. Det gav mig en følelse af kontrol i en periode, hvor jeg ellers følte, at alting kørte af sporet.
Resultatet efter behandlingsugen
Efter den anbefalede uges sygemelding og daglig træning i mindfulness begyndte jeg langsomt at mærke overskuddet vende tilbage. Søvnen blev bedre, trætheden mindre dominerende, og jeg fik igen lyst til at tage fat på både arbejdsopgaver og private gøremål uden den samme følelse af uoverskuelighed. Det var ikke en øjeblikkelig forvandling, men en gradvis proces, hvor kombinationen af ro, faglig sparring med psykologen og de daglige mindfulness-øvelser tilsammen gjorde en mærkbar forskel.
En vigtig erfaring at tage med videre
I dag er jeg ovenpå igen, og oplevelsen har lært mig, hvor vigtigt det er at reagere på kroppens signaler i tide, i stedet for at presse sig selv videre i håb om, at det nok går over af sig selv. Det har også givet mig et redskab, jeg fortsat bruger, når hverdagen føles for presset – for stress kan ramme de fleste af os, når arbejdspresset stiger, og det er værd at have en plan klar, inden det for alvor sætter sig fast.
