Mit barn har været meget rastløst i de sidste mange uger. Det er der ikke noget at sige til. Sådan lige pludseligt at blive afskåret fra at se legekammeraterne fra skolen er ikke nemt. Og det er heller ikke nemt at skulle holde et barn i ro, når der er for meget tid herhjemme. Skolen – ok. Via internettet er det gået rimeligt godt. Men alligevel. Min datter har været meget urolig. Vi – min mand og jeg – ledte efter noget, der måske kunne få hende til at falde lidt til ro. En eller anden aktivitet, hvor hun selv styrede hele forløbet, uden at vi var tvunget til at være sammen med hende om det hele tiden. Det var ikke nemt. Hun er meget fysisk aktiv, og det her med at sidde stille, og ikke hoppe og springe rundt. hele tiden har hun meget svært, ved. Men hun kan jo ikke komme til gymnastik og få brugt nogen af kræfterne og energien der, som hun plejer. Vores underbo har faktisk ringet og klaget til os over den larm, hendes loppespring laver hver aften.
Et instrument er løsningen
Vi tænkte os grundigt om og fandt på, at hun skal lære at spille et instrument. Måske kan det få hende til at falde lidt til ro. Måske vil det være noget, hun kan lære at slappe af med. Men hvilket instrument? En guitar. En almindelig akustisk spansk guitar. Det må være den rigtige løsning, tænkte vi. Hvis vi kunne servere det til hende, som om at det er noget eventyrligt og smukt, så kan det godt være, at hun vil sidde stille i et par timer om eftermiddagen og lære at spille på den.
Børneguitar
Vi bestilte derfor en billig børneguitar her på nettet til hende. Den kom lidt forsinket. E-shoppens folk havde dog skrevet til os og sagt, at der nok ville gå lidt ekstra tid, før end guitaren ankom. Der er pres på både butikken, hvor de simpelthen ikke kan følge med – og på posten. De kan heller ikke følge med.
Men da børneguitaren ankom, blev vi naturligvis glade. Nu gjaldt det bare om at fortælle vores datter nogle gode historier om fyrige spanske guitarister. Om sigøjnere, flamenco og tyrefægtning og om kærlighed og Carmen.
Hun tog imod guitaren. Den var i den helt rigtige størrelse til hende. Det er jo et barn, vi har at gøre med. Hun skal ikke skuffes, over at guitaren er for stor til hende. Så derfor havde vi valgt en børneguitar. Når hun bliver større, kan vi måske sælge den til nogle andre og købe en almindelig guitar til hende. Det håber vi da. Min mand er nu i gang med at vise hende, hvordan man stemmer en guitar.Han har altid haft et godt tag på musikinstrumenter faktisk.
Han viser hende også de første akkorder, så hun kan lave sine egne små melodier. Det er så fedt, at han selv engang for lang tid siden spillede på guitar. Den viden deler han med hende nu. Og det ser ud, som om at de begge to godt kan lide det. Det er jo smukt.
