Sikker IT

Et sikkert valg uden virus og hackere

Det er min fødselsdag, og jeg glæder mig til, at gæsterne kommer. Og til gaverne. Det er altid dejligt at få gaver. Hvem kan ikke lide det? Nu er det sådan, at jeg egentlig ikke ønsker mig noget. Jeg har haft meget svært ved at lave en ønskeseddel, som alle har bedt mig om at gøre. Så jeg har fundet på ting og sager, som jeg i virkeligheden ikke har brug for, men som jeg synes, er flotte, eller bare rare at have. Fx en ultradyr japansk køkkenkniv. Og vippeglas. Sjove at se folks reaktion, når man serverer en kold drink i dem. En elektronisk diametermåler og en hel masse andre ting og sager. Selvfølgelig kom der også en rigtig dyr hudcreme på listen. En ting, som jeg altid sætter på min ønskeseddel, er altid ”overraskelser”. Det er et signal til, at, hvis mine niecer eller nevøer har lavet gaven selv, så vil det være en dejlig overraskelse.

Ønske om bæredygtighed

Når jeg sender min ønskeseddel til alle, der har bedt om den, så skriver jeg som regel til dem, at de gerne må anvende genbrugeligt og miljøvenligt gavepapir. Vi skal tænke på miljøet. Du ved, ligesom den der meddelelse man får om, at man skal overveje, om det er nødvendigt at printe mailen ud, fordi vi skal beskytte miljøet.

Det er nu sjældent, at de tænker på det. Gaverne er altid pakket godt ind i meget fint gavepapir. Nu er det bare sådan, at det meste gavepapir ikke kan genbruges. Man kan ikke smide det i genbrugsspanden. Man skal faktisk sende det til dagrenovation. Det er, fordi det er overfladebehandlet, og indeholder farver. Til gengæld kan man godt genbruge fx bobleplast. Det skal bare i den beholder, som er beregnet til ’blød plast’. Nu er det sådan, at bobleplast er sjovt. Det er altid en fest, når gaver er pakket ind i bobleplast. Når gaven er pakket ud, så kan vi sidde der og trykke boblerne ud: Pop pop pop. Der er ikke ét af mine familiemedlemmer, som ikke kan lide at trykke boblerne ud.

Bobleplasten er ikke miljøvenlig

Det er faktisk temmelig sjovt at iagttage, hvordan de gør det: Min mor er en systematisk kvinde. Alt, hvad hun gør, er velforberedt og sker i en planlagt rækkefølge. Også når hun popper bobleplast. Række 1, række 2 osv. Impulsivitet er ikke hendes stærke side. Min far er helt modsat – han trykker bare løs og griner højt, ligesom mine nevøer og mine søskende. De trykker bare. Selv er jeg sådan midt imellem: Starter som regel meget systematisk, men efter lidt tid trykker jeg også bare løs på bobleplasten. Vi plejer at få nogle gode grin over vores poppen bobleplast. Det bliver en fest, hvis de kommer med gaver, der er pakket ind i bobleplast i eftermiddag.

Jeg har forberedt en god, men børnevenlig grillaften. Jeg håber, vi kan sidde udenfor – i det mindste mens jeg pakker gaver ud. Hvis det bliver for koldt, rykker vi bare indenfor. Min mand har hjulpet mig med at sætte grillen, så den ikke er langt fra døren til køkkenet.