Min tante var på hospitalet. Hun skulle have en hofteoperation, og der skulle sættes en protese ind. Operationen gik godt, og hun begyndte sin genoptræning. Alt så ud til, at det ville gå fint. Men efter få ugers genoptræning efter operationen begyndte hun at beklage sig over smerter. Det var svært for hende at bøje sig, og helt umuligt for hende at bruge venstre ben rigtigt. Hun talte med lægerne om det. De spurgte ind til, om hun fulgte genoptræningen, som hun skulle. Ja, troligt, hver eneste gang hun har aftale, møder hun op til træning. Fysioterapeuten er rigtig sød.
Scanning
Hoften blev fotograferet og scannet, og jeg ved ikke hvad. Lægerne sagde, at hun skulle være tålmodig og give det lidt tid. Måske havde hun udmattet sig.
Autoritetstro, som hun er, væbnede hun sig med tålmodighed. Men smerterne tog ikke af. Flere besøg hos lægen. Samme besked: Tålmodighed er det bedste. En hofteoperation er et alvorligt indgreb, og man kan ikke forvente, at man er i topform efter blot 3 ugers genoptræning.
Nu er det sådan, at min tante er et meget aktivt menneske. Hun gik til dans og gymnastik inden operationen. Så hun burde kunne komme tilbage hurtigt, fordi hun er veltrænet. Men nej. Også selv om hun er noget oppe i årene, så burde genoptræningsforløbet ikke være så smertefuldt.
Min kusine, min tantes datter, og jeg talte lidt om det. Vi synes, at det er uforklarligt, at hun har så mange smerter, som hun klager over. Vi fik hende med til at få hoften undersøgt igen. Måske sidder der en nerve i klemme? Måske er der inflammation i leddet, og det kan tage lang tid, før sådan en forsvinder. Det var hun ikke meget for: Altså at skulle til endnu en undersøgelse. Hospitalsbesøgende er trættende og deprimerende. Kunne hun ikke bare få noget, smertestillende medicin, som kan tage smerten, så skal hun nok klare det.
Det mener vi ikke, er en holdbar løsning. Så afsted til hospitalet. Endnu en grundig undersøgelse viste, at der er en lille inflammation i hoften. Det kan være grunden til smerterne, fik vi at vide. Jamen, hvordan er den opstået. Hun fik jo en operation for nogle uger siden, og har siden da haft smerter.
Patienterstatning med advokathjælp
Lægen, som undersøgte hende, kiggede lidt på genoptræningsprogrammet, som hun havde fulgt. Han mente, at det simpelthen var for hårdt. Det kunne være grunden til, at inflammationen opstod. Han ville tale med fysioterapeuten. Hvis han havde ret i sin tanke om, at træningsprogrammet, hun har fulgt, er for hårdt til en kvinde i hendes alder, vil han anbefale hende at søge patienterstatning med en god advokat. Forkert genoptræning og adskillige hospitalsbesøg har kostet hende. Ikke kun penge til transport, og lægeudgifter også fysisk og psykisk. Vi står så overfor en opgave, som går ud på at finde en advokat i Aabenraa, som kan hjælpe hende med det. Hun hader bureaukrati og papirarbejde. Hun har smerter. Hun skal have det godt. Så vi tager os af papirarbejdet og samtaler med advokaten. Lægen har ændret hendes genoptræningsprogram, så vi håber, at alt går godt. Hun skal have det godt igen hurtigst muligt.
