Egentlig er jeg uddannet som gymnasielærer med speciale i naturgeografi. Faget har altid ligget mig naturligt, men det er faktisk samfundsforhold og psykologi, der for alvor har fanget min interesse gennem årene. Da jeg blev fritstillet – det hedder jo arbejdsløs på almindeligt dansk – fra det gymnasium, hvor jeg underviste, stod jeg derfor med et helt konkret spørgsmål: skulle jeg søge endnu et lærerjob, eller skulle jeg endelig forfølge det, jeg egentlig brænder for?
Jeg valgte det sidste. Jeg fortalte både min A-kasse og mit Jobcenter, at jeg ønskede at arbejde med coaching, mere præcist lifecoaching. Da jeg allerede har en bachelor i psykologi, som jeg har taget på det åbne universitet sideløbende med mit lærerjob, tænkte jeg naivt, at det ville være ligetil at få økonomisk støtte til at specialisere mig som coach. Min baggrund og min motivation var der jo allerede. A-kassen var faktisk positivt indstillet over for tanken, men lovgivningen sætter en stopper for, at de kan finansiere et helt forløb af en certificeret stresscoaching uddannelse. Det var min første lærestreg i, hvor stor forskel der kan være på god vilje og faktiske muligheder.
Ikke så nemt endda
Jobcenteret var endnu mere firkantet end A-kassen. Min anmodning blev afvist blankt, og i stedet fik jeg en liste over AMU-kurser, jeg kunne vælge imellem. Tak for det, tænkte jeg, men fortsatte alligevel med et par af kurserne. De handlede om arbejde med mennesker og var bestemt ikke uinteressante – jeg lærte noget om kommunikation og relationer, som jeg sikkert kan bruge senere. Men det var langt fra det, jeg egentlig drømmer om at arbejde med. Nu har jeg i hvert fald papirer på, at jeg har gennemført kurserne. Man ved aldrig, hvornår sådan et kursusbevis kan komme til nytte.
Det var faktisk A-kassen, der endte med at hjælpe mig videre. De pegede mig i retning af en stresscoach uddannelse, som ikke er økonomisk uoverkommelig, og som passer godt til min baggrund. Da jeg samtidig havde ret til dagpenge i længere tid, end selve uddannelsen varer, begyndte tanken at tage form: hvorfor ikke bruge en del af de penge, jeg har lagt til side, til at investere i den uddannelse?
Prisen for at følge sine drømme
Realistisk set kommer det til at koste på privatøkonomien. Det vil blive svært at holde den levestandard, jeg har været vant til, mens jeg er under uddannelse. Der bliver næppe råd til de samme ferier eller den samme luksus, som jeg tidligere har taget for givet. Men jeg har vendt og drejet regnestykket, og jeg tror på, at det er en investering, der kan betale sig i det lange løb – ikke kun økonomisk, men også i form af arbejdsglæde og mening.
Min plan er, at jeg sideløbende med uddannelsen vil kunne arbejde freelance hos en allerede certificeret stresscoach. På den måde kan jeg få praktisk erfaring og opbygge et netværk, mens jeg stadig er under oplæring, i stedet for at vente til jeg står med et diplom og ingen erfaring. Når jeg har fået fodfæste og opbygget den nødvendige erfaring, er planen at etablere mit eget firma. Det er ikke en dårlig plan, og hvis økonomien kan løbe rundt undervejs, er jeg villig til at give mig selv en ny chance og en ny karriere.
Erfaringen som lærer er ikke spildt
Som underviser har jeg brugt mange år på at formidle stof, motivere elever og navigere i vanskelige samtaler – ofte med unge mennesker, der stod midt i personlige udfordringer. Den erfaring tror jeg er værdifuld, selv om den ligger uden for det, man traditionelt forbinder med coaching. At kunne lytte, stille de rigtige spørgsmål og skabe et rum, hvor et andet menneske trygt kan reflektere over sit eget liv, er kompetencer, jeg allerede har brugt i klasseværelset i mange år. Nu skal de bare bruges på en ny måde og i en ny kontekst.
Jeg skal starte på stresscoach uddannelsen i næste uge, og jeg glæder mig oprigtigt til at komme i gang. Det er ikke uden bekymringer – økonomien, det ukendte og tvivlen om, hvordan det egentlig kommer til at gå, melder sig af og til. Men jeg vælger at se det som starten på et nyt kapitel, hvor jeg for første gang i lang tid arbejder direkte med det, der interesserer mig mest: mennesker, deres udfordringer og deres muligheder for forandring.
