Egentlig er jeg uddannet som gymnasielærer. Med speciale i naturgeografi. Men jeg har altid været meget interesseret i samfundsforhold og psykologi. Så da jeg blev fritstillet (det hedder arbejdsløs på almindeligt dansk!) fra gymnasiet, hvor jeg underviste, fortalte jeg min A-kasse og Jobcenteret, at jeg gerne vil arbejde med coaching. Lifecoaching. Da jeg allerede har en bachelor i psykologi, som jeg har taget på det åbne universitet, mente jeg, at jeg kunne få økonomisk støtte til at specialisere mig som coach. A-kassen var sådan set positivt indstillet, men lovgivningen forhindrer, at de kan betale et helt forløb af en certificeret stresscoaching uddannelse.
Ikke så nemt endda
Jobcenteret afviste min anmodning blankt. Jeg kunne få en liste over AMU-kurser, jeg kunne vælge imellem. Tak. Jeg tog et par AMU-kurser, som handlede om arbejde med mennesker. De var interessante nok, men ikke lige det, jeg gerne vil. Men jeg har papirer på, at jeg har gennemført kurserne. Man ved aldrig.
A-kassen hjalp mig med at finde en stresscoach uddannelse, som ikke er uoverkommelig, rent økonomisk. Og da jeg havde ret til dagpenge i længere tid, end uddannelsen varer, tænkte jeg, at jeg vil bruge lidt af de penge, jeg har på kistebunden til at følge den uddannelse. Økonomisk vil det være svært for mig at holde den levestandard, jeg er vant til. Men min tanke er, at jeg samtidigt vil kunne arbejde freelance hos en allerede certificeret stresscoach og få noget erfaring, inden jeg etablerer mit eget firma. Tanken er ikke dårlig. Hvis tingene kan løbe rundt økonomisk, så er jeg villig til at give mig selv en ny chance og en ny karriere i mit liv.
Som underviser må jeg da også besidde en masse viden og kvalifikation, jeg kan bruge som fremtidig stresscoach. Jeg skal starte på uddannelsen i næste uge og glæder mig til at komme i gang.
