I forbindelse med artikler om tyveri af identitet og efterfølgende misbrug af persondata har flere online medier offentliggjort billeder af sygesikringskort uden at sløre dem tilstrækkeligt. Det har utilsigtet ført til, at læsere har kunnet aflæse borgeres CPR-nummer direkte fra de offentliggjorte billeder.
Aviserne havde sløret det synlige personnummer på kortet, men var uvidende om, at personnummeret også kan aflæses via stregkoden på sygesikringsbeviset. Denne stregkode var ikke sløret i de pågældende billeder og kunne derfor scannes og aflæses uden problemer.
Hvordan kunne det ske?
Problemet opstår, fordi mange redaktioner udelukkende fokuserer på at maskere de tal, der er synlige for det blotte øje. Stregkoden bliver ofte overset, selvom den indeholder præcis de samme oplysninger som de synlige cifre – blot kodet på en anden måde. Når en avis eller et medie sløret personnummeret manuelt, men lader stregkoden stå urørt, er beskyttelsen i praksis illusorisk.
Det kræver ikke avanceret udstyr at aflæse informationen. Hvis man kender opbygningen af koden, kan stregkoden i princippet aflæses manuelt. Langt de fleste vil dog benytte en af de mange gratis apps, der findes til smartphones. Disse apps er designet til at scanne stregkoder og QR-koder og præsenterer straks resultatet som klar, læsbar tekst – i dette tilfælde borgerens fulde CPR-nummer.
Hvorfor er det et problem?
Et CPR-nummer er en central nøgle til en persons identitet i Danmark. Det bruges blandt andet ved kontakt til det offentlige, i sundhedssektoren, hos banker og hos mange private virksomheder. Hvis nummeret kommer i de forkerte hænder, kan det i værste fald misbruges til identitetstyveri – netop den type kriminalitet, som de omtalte artikler oprindeligt beskrev.
Der er derfor en vis ironi i, at artikler, der advarer mod identitetstyveri, samtidig – uforvarende – har bidraget til at gøre borgere mere udsatte for præcis den slags misbrug. Det illustrerer, hvor let det er at overse tekniske detaljer, når man arbejder med billeder af officielle dokumenter.
Sådan er stregkoden bygget op
Stregkoden på sygesikringsbeviset er ikke tilfældig. Den er konstrueret, så den elektronisk kan indeholde de samme data, som fremgår i tekst på selve kortet, herunder personnummeret. Formålet er oprindeligt praktisk: det gør det nemmere for sundhedspersonale og systemer at indlæse oplysninger hurtigt og korrekt, uden at skulle taste tallene manuelt. Den samme funktionalitet, der gør stregkoden nyttig i en klinisk sammenhæng, gør den imidlertid også til en sikkerhedsrisiko, hvis kortet fotograferes og deles offentligt uden ordentlig afskærmning.
Det er netop denne dobbelthed, der har fanget medierne på det forkerte ben. Man har tænkt på det synlige tal som “oplysningen”, der skulle beskyttes, men overset, at stregkoden reelt er en anden – og fuldt funktionel – repræsentation af samme oplysning.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man som privatperson bliver bedt om at vise eller fotografere sit sygesikringsbevis i forbindelse med en artikel, en anmeldelse eller lignende, er det en god idé selv at være opmærksom på, at hele kortet – inklusive stregkoden – bliver ordentligt tildækket, hvis billedet skal offentliggøres. Det er ikke nok at sætte en sort bjælke over de synlige cifre.
Man kan også selv teste, om et billede er tilstrækkeligt sløret, ved at bruge en almindelig stregkode-app og se, om den formår at aflæse noget som helst fra billedet. Kan appen ikke læse koden, er sandsynligheden for, at oplysningerne er beskyttet, langt højere.
Hvad kan medierne lære af det?
Episoden er en påmindelse om, at billedredigering og sløring af personlige oplysninger kræver mere end en hurtig visuel vurdering. Redaktioner, der arbejder med billeder af id-dokumenter, sygesikringsbeviser eller andre officielle papirer, bør have klare procedurer for, hvordan hele dokumentet – herunder eventuelle stregkoder, QR-koder eller andre maskinlæsbare elementer – skal behandles, inden materialet offentliggøres.
I sidste ende handler det om at forstå, at moderne id-dokumenter ofte indeholder information i flere lag: det, man kan se med det blotte øje, og det, der kan aflæses maskinelt. Begge lag skal beskyttes lige omhyggeligt, hvis man vil undgå at udstille borgeres personlige data – uanset hvor gode intentionerne bag den oprindelige artikel måtte være.
Kilde: Casper Schneidereit, Sådan aflæser du stregkoden på sygesikringskortet.
